top of page

Mine produktioner - Skrift

01
tv2-lorry.jpg
Artikel | Studentermedhjælper på TV2 Lorry​

Som en del af mit studiejob på TV2 Lorry, har jeg skulle skrive artikler og opline til indslaget "Det kan du lave i Weekenden" som bliver sendt hver fredag.

 

Det har virkelig givet mig en idé om, hvordan man arbejder med en deadline, og hvordan man skal arbejde på forskellige ideer og forslag, som hurtigt kan blive skudt ned igen.

​

Det har også givet et indblik i, hvordan det er at skulle ringe ud til kilder, for at høre, hvad der måske kan være af finurlige eller sjove historier, som i sidste ende måske kunne komme i TV.  Det har også gavnet mit journalistiske håndværk, da jeg også har skulle skrive en artikel, der har skulle akkompagnere indslaget om fredagen.

​

Jeg har skrevet flere artikler på TV2 Lorry end jeg efterhånden kan tælle til, men jeg har lavet et lille udpluk af forskellige artikler.

​

Mit arbejde på TV2 Lorry har også givet mig et godt indblik i vigtigheden af regionale nyheder. For de har mindst lige så stor betydning som de landsdækkende. Der ligger også et spændende element i, at finde nyheder i lokalområdet.

02
okVHDEscpwDW7vh3_400x400.jpg
Indlæg | Politiken​

Tilbage i juli måned fik jeg udgivet et indlæg i Politiken. Det var et indlæg omhandlende de fordomme, man bliver mødt med som grønlænder i Danmark. Det rystede mig helt ind i min grundvold, at jeg stadig blev mødt med stereotype fordomme, når jeg trådte ind i en ny, social sammenhæng.

 

Det fik mig til at sætte mig ned og tænke. Tænke over, at det da er for dårligt, hvordan fordomme skal være med til at definere, hvem jeg er. For jeg er meget mere end, hvad fordommene fortæller. Jeg fik mine følelser, tanker og frustrationer ned på et stykke papir, som skulle resultere i dette indlæg. 

​

03
download.png
Artikel | Artikelskrivning for NetAvisen

Som et led i vores journalistikundervisning blev vi også kastet ud i, at skulle skrive artikler for RUC's egen hjemmeside, NetAvisen.

 

Det har været  nyhedsartikler, efter de kriterier, som nu engang var opsat. Vi skulle selv finde på en nyhed, som ikke var blevet dækket i de landsdækkende medier. Det gav et ekstra element, da man virkelig skulle tænke ud af boksen, for at finde den rigtige nyhedsvinkel på en historie.

 

At skrive artikler for Netavisen var et første indblik i, hvordan en redaktion fungerer, og hvordan man skal arbejde, når man har en deadline på en artikel eller historie. Så det var et godt og sjovt første skridt ud i den rigtige journalistverden.

bottom of page